Hvor mange gaffeltrucks pr. lager? En praktisk flådestørrelsesvejledning for hold

Gaffeltrucktælling starter med arbejdet, ikke kvadratoptagelserne

De fleste varehuse har brug for omkring en gaffeltruck for hver 5.000 til 10.000 kvadratmeter driftsplads. Det interval er et nyttigt første benchmark, ikke en indkøbsregel. Et distributionscenter på 100.000 kvadratmeter kører ofte 10 til 20 gaffeltrucks, mens en 80.000 kvadratmeter stor lagerbygning med langsomme pallevendinger kan fungere komfortabelt med seks til otte maskiner. Forskellen er arbejdsbelastning: pallebevægelser i timen, rejseafstand, reolhøjde, trailertrafik, skiftstruktur og udstyrsblandingen, der bruges på gulvet.

Kvadratoptagelser fortæller dig, hvor meget plads flåden skal dække. Den fortæller dig ikke, hvor mange ture hver lastbil skal køre, hvor lang tid hver tur tager, eller hvor meget ledig kapacitet du har brug for til peaks. To lagre kan have det samme fodaftryk og meget forskellige gaffeltruckantal. En facilitet på 80.000 kvadratmeter, der håndterer 12 indgående trailere og 10 udgående trailere om dagen, kan have brug for færre lastbiler end en 80.000 kvadratfod crossdocking, der håndterer 60 trailere om dagen, fordi crossdok'en skaber flere korte cyklusbevægelser, mere dokoverbelastning for en lastbil, og mindre overbelastning.

Brug nedenstående tabel som en tidlig planlægningstolerance. Den er baseret på almindelige lagerprofiler og bør justeres med faktiske gennemløbsdata før enhver købsbeslutning.

Forholdet skal flytte sig, når arbejdet ændres. Et lager, der modtager fulde paller og afsender fulde paller, kan bruge færre lastbiler end et lager, der opdeler paller i kasser, opbygger blandede ordrer og fylder plukflader op i løbet af dagen. Den første operation er lagertung; den anden er flow-tung. Flowtunge bygninger har brug for mere udstyr, fordi hver lastbil bruger mere tid på korte, gentagne cyklusser og mindre tid på lange, effektive træk.

Fem variabler, der ændrer gaffeltruckens antal mere end lagerstørrelsen

Før du dividerer kvadratmeter med en tommelfingerregel, skal du teste tallet mod de fem variabler nedenfor. De afslører, om lageret har brug for en mager flåde, en tæt flåde eller en blandet flåde med forskellige lastbiltyper. Den rigtige udstyrstype betyder også lige så meget som antallet; denne guide til typer af lagergaffeltrucks forklarer, hvordan reachtrucks, modvægtstrucks, stablere og palleløftere passer til forskellige layouts.

2-tons Li-ion elektrisk palletruck En 2.000 kg palleløfter i gå-stil med lynoplader og udskiftelige lithiumbatterier til flytning af havne- og kortdistancelager. Se produkt →

Ved vandret transport inde på lageret optager elektriske palleløftere ofte kortdistancearbejde, som ellers ville binde en reachtruck. En 2-tons lithium-palletruck kan flytte paller fra modtagelse til opstilling, fra opstilling til plukflader og fra pakning til afsendelse, uden at operatøren venter på, at en modvægtstruck vender tilbage fra reolgangen. Denne adskillelse forbedrer flådens produktivitet uden at øge det samlede antal medarbejdere.

En praktisk formel for flådestørrelser

Den mest pålidelige måde at svare på "hvor mange gaffeltrucks pr. lager" er at beregne de nødvendige ture i timen og derefter dividere med produktionskapaciteten af en lastbil. Formlen nedenfor er enkel nok til et planlægningsmøde og specifik nok til at udfordre et vagt skøn på kvadratmeter.

Brug en udnyttelsesfaktor mellem 0,75 og 0,85 for de fleste lageroperationer. Denne faktor tegner sig for pauser, skiftskift, overbelastning, batteriskift, inspektioner og mindre forsinkelser. Hvis lageret kører med 90 til 95 procent udnyttelse, har flåden intet genopretningsrum; en blokeret gang eller et fladt batteri kan stoppe udgående læsning. En lavere udnyttelsesfaktor skaber en større flåde, men det skaber også en mere robust drift.

Bearbejdet eksempel: 100.000 kvadratfod, to skift

Antag, at et regionalt distributionscenter på 100.000 kvadratmeter flytter 900 paller om dagen på tværs af to otte-timers skift. Gennemsnittet er 56 paller i timen, men den maksimale to-timers forsendelsesperiode kræver 100 paller i timen. En reachtruck i dette layout gennemfører 18 produktive pallebevægelser i timen, når kørsel, fralægning og genhentning er inkluderet. Med en udnyttelsesfaktor på 0,80 leverer hver reachtruck omkring 14,4 produktive træk i timen.

På toppen skal operationen bruge 100 ÷ 14,4 = 6,9 reachtrucks eller syv lastbiler. Ved gennemsnitlig volumen skal den bruge 56 ÷ 14,4 = 3,9 lastbiler eller fire lastbiler. Flåden skal være dimensioneret til toppen, hvis forsendelsesvinduer er faste. Hvis operationen kan udjævne volumen på tværs af skiftet, kan fem eller seks lastbiler være nok. Dette er grunden til, at afsendelsesplanlægning og flådeantal bør gennemgås sammen.

Stående elektrisk rækkeviddetruck til smalle gange En 1,2-1,5 tons stand-up reachtruck med 3.000 mm løft og kompakt venderadius til højreoler og smalgange. Se produkt →

Reach-trucks bærer normalt den højeste reolarbejdsbelastning, fordi de kombinerer løftehøjde med et kompakt fodaftryk. I en 100.000 kvadratmeter stor bygning med smalle gange og pallereoler over 5 meter kan to reachtrucks klare mere nyttigt fralægnings- og genfindingsarbejde end tre modvægtstrucks, fordi modvægtsenhederne ikke kan arbejde med samme ganggeometri. Tæl lastbilerne efter opgave, ikke efter det samlede gulvareal alene.

Gaffeltruck Mix efter Warehouse Type

Et enkelt lager har sjældent brug for én ensartet lastbiltype. Flåden er normalt en blanding af udstyr, der er tildelt forskellige zoner. Modtagelse kan have brug for en palleløfter og en modvægtsvogn til trailerarbejde. Opbevaring kan have brug for rækkeviddevogne. Plukflader kan have brug for stablere eller ordreplukkere. Forsendelse kan have brug for en anden palleløfter. Det samlede antal er summen af ​​zonekravene plus delt ledig kapacitet, ikke en enkelt køretøjsklasse gentaget på tværs af bygningen.

2-tons fodgænger lithium-ion elektrisk stabler En 2.000 kg fodgængerstabler til reoler i lav højde og genopfyldning af pick-face, med AC-drev og side-pull-batteriadgang. Se produkt →

En 2-tons lithium elektrisk stabler er et praktisk eksempel på opgavebaseret flådedesign. Den kan håndtere reoler i lav højde, genopfyldning af pick-face og detailarbejde i bagrummet, hvor en fuld modvægtstruck er for stor, og en manuel palleløfter er for langsom. Tilføjelse af en eller to stablere kan fjerne ture med lav værdi fra reachtrucks og holde de større maskiner fokuseret på arbejde i høj bugt. Resultatet er ofte en mindre samlet flåde med bedre zonedækning.

Lagerlayouts, der kombinerer reoler, plukkeflader og forsendelsesbaner, har brug for en trinvis udstyrsplan. Den lager- og logistikløsning view er nyttigt her, fordi det adskiller modtagelse, opbevaring, plukning og afsendelse i stedet for at behandle hele bygningen som én flådepulje.

Skiftmønstre, opladning og tilgængelighed

Flådetælling handler ikke kun om, hvor mange lastbiler der er behov for, når det er på toppen. Det handler også om, hvor mange lastbiler der er til rådighed ved starten af ​​hvert skift. En lastbil, der oplader, venter på et batteriskift eller under inspektion, er ikke produktiv. Tilgængelighedskløften er en af ​​de mest almindelige årsager til, at et lager ser ud til at have nok gaffeltrucks på papir, men stadig går glip af afsendelsesfrister.

Blysyre lastbiler har normalt brug for en fuld opladningscyklus og en afkølingsperiode, før batteriet kan udskiftes eller genbruges. Lithium-lastbiler kan mulighed for opladning under pauser og skiftskift, hvilket reducerer antallet af reservebatterier og kan reducere antallet af lastbiler, der er nødvendige for arbejde på flere skift. Afvejningen er kapitalomkostninger, opladerplacering og operatørdisciplin. Hvis operationen kører på to eller tre skift, skal du først beregne de nødvendige sæder og derefter tilføje opladningsstrategien, ikke omvendt.

Et to-skifts lager med syv spidssæder kan have brug for otte lastbiler, hvis en enhed altid er under vedligeholdelse eller opladning. Et treholds-lager med de samme syv sæder kan have brug for ni lastbiler, fordi der er mindre tid til planlagt service og ingen naturlig nulstilling af natten. Disse er planlægningstolerancer, ikke faste regler; det korrekte antal afhænger af vedligeholdelsesprogrammet, opladerkapaciteten og flådens alder.

Batteristrategi ændrer også udstyrsblandingen. En palleløfter, der kører korte cyklusser, kan bruge mulighedsopladning og forblive i drift på tværs af to skift. En reachtruck, der arbejder lange, høje cykler, kan have brug for et større batteri eller en anden enhed for at dække skiftet. Flådeplanen bør vise, hvilke lastbiler der er "sæder", og hvilke der er "reservedele", fordi en reserve, der ikke kan sendes hurtigt, ikke er reel kapacitet.

Højsæson og vækstbuffer

Dimensionér ikke flåden til den gennemsnitlige måned. Tilpas den til den travleste uge, du forventer, at lageret håndterer, og beslut derefter, hvor meget af den spidsbelastning, du vil dække med ejet udstyr, og hvor meget du vil dække med leje, overarbejde eller midlertidige vagter. Et lager, der kører med 80 procent udnyttelse i normale uger, kan køre med 100 procent i løbet af en sæsonbestemt top. På 100 procent er der ikke plads til en sen trailer, en blokeret gang eller et lastbilhavari.

Diagrammet ovenfor viser en praktisk mellemvej: Ej udstyr nok til at dække den travle uge, og behold de sidste 15 til 20 procent af spidsbelastningen efter lejet eller brugt udstyr. Dette undgår at købe lastbiler, der står inaktive ti måneder om året, mens de stadig beskytter serviceniveauet under spidsbelastningen. Det giver også lageret en buffer for vækst uden at binde hele kapitalen på én gang.

Brug den samme logik til layoutændringer. Tilføjelse af reoler, ændring af gangbredder eller flytning af ekspeditionsbanen kan ændre rejsetiden med 10 til 30 procent. En flåde, der var korrekt dimensioneret før layoutændringen, kan være utilstrækkelig efterfølgende. Gennemgå optællingen, hver gang lageret ændrer dets lagerhøjde, pick-face-layout, dock-tidsplan eller indgående modtagemønster.

Indkøbsvalg, der påvirker flådens størrelse

Købsbeslutningen og flådens størrelse er forbundet. En ny lastbil med et pålideligt batteri og moderne styring kan levere mere produktive timer pr. skift end en ældre enhed, så den samme pallevolumen kan have brug for færre nye lastbiler. En brugt lastbil kan være et fornuftigt valg til sæsonarbejde eller backup på et lavt antal timer, men den bør ikke tælles som fuld kapacitet, før dens batteri, dæk, mast og hydrauliksystem er blevet kontrolleret i forhold til driftscyklussen.

Tre indkøbsveje er almindelige i lagerplanlægning:

• Ejer kerneflåden: Køb de lastbiler, der kører hvert skift og bærer den største arbejdsbyrde. Dette sænker normalt de langsigtede omkostninger pr. time og giver stedet kontrol over vedligeholdelse og operatørkendskab.
• Brug brugt udstyr til peak eller backup: En brugt modvægt eller reachtruck kan dække sæsonbestemt efterspørgsel uden at tilføje permanent kapital. Bekræft nominel kapacitet, batteritilstand og tilgængelighed af reservedele, før den indgår i flådeplanen.
• Leje til korte peaks eller projektarbejde: Udlejning er nyttig, når toppen varer et par uger, eller når en layoutændring stadig er ved at blive testet. Udlejningsenheder skal være identiske eller tæt på den ejede flåde, så operatørerne ikke behøver ny uddannelse.

Tilbehør og dele påvirker også flådeantallet. En sideskifter eller gaffelpositioner kan reducere håndteringstiden og forbedre nøjagtigheden, men den tilføjer vægt og kan reducere lastbilens effektive kapacitet. Hvis redskabet er afgørende for opgaven, skal du dimensionere trucken til redskabet, ikke for den blotte mastekapacitet. Hold kritiske reservedele såsom dæk, opladere og hydrauliske komponenter tilgængelige, så en mindre reparation ikke fjerner en lastbil fra spidsvinduet i flere dage.

Den billigste flåde er ikke altid den med den laveste indkøbspris. En lastbil, der er underdimensioneret til lasten, dårligt tilpasset gangen eller kort på batterikapacitet, kan tvinge lageret til at købe en ekstra enhed bare for at dække hullet. Den bedre tilgang er at beregne arbejdet, matche lastbilen til opgaven og derefter sammenligne nye, brugte og lejemuligheder i forhold til den samme driftscyklus.

Almindelige Flådestørrelsesfejl

• Dimensionering til gennemsnitlig volumen: Gennemsnitlig volumen skjuler det maksimale to-timers vindue, der faktisk bestemmer havnebemanding, lastbilantal og serviceniveau.
• Brug af kvadratoptagelser alene: En lagerbygning på 100.000 kvadratmeter og en crossdocking på 100.000 kvadratmeter kan have brug for meget forskellige flåder.
• Tæller lastbiler i stedet for sæder: En lastbil, der oplades, vedligeholdes eller venter på et batteri, er ikke et produktivt sæde. Tæl ledige pladser under spidsbelastningsvinduet.
• Ignorerer gang- og stativgeometri: En reachtruck, der fungerer godt i en bred gang, kan være uproduktiv i en smal gang, og en modvægtstruck passer måske slet ikke til reollayoutet.
• Køb til peak uden en lejeplan: At eje 100 procent af spidskapaciteten kan lade dyrt udstyr stå stille det meste af året. Dæk kernen med ejede lastbiler og brug lejet eller brugt udstyr til toppen af ​​toppen.
• Glemmer batteri og opladningsplads: Opladningsområder, batterirum og udvekslingszoner tager gulvplads og påvirker rejsetiden. En flådeplan uden en opladningsplan er ufuldstændig.

Tjekliste for flådegennemgang

Brug denne tjekliste, før du godkender en gaffeltrucktælling eller afgiver en ordre. Det gør et groft forhold til en forsvarlig flådeplan.

1. Mål maksimale pallebevægelser i timen, ikke kun dagligt eller månedligt volumen.
2. Kortlæg rejseafstanden fra modtagelse til opbevaring, pluk ansigt, pakning og afsendelse.
3. Bekræft lastvægt, løftehøjde, redskabsvægt og gangbredde for hver opgave.
4. Registrer antallet af skift, pausemønster, batteriopladningsvindue og batteriudskiftningsplan.
5. Tæl havnedøre, trailerdrejninger og den tid, hver lastbil bruger på at vente ved en dør.
6. Beregn produktive bevægelser pr. lastbil pr. time ved hjælp af observationer på stedet, ikke brochureværdier.
7. Anvend en udnyttelsesfaktor på 0,75 til 0,85 og tilføj 10 til 25 procent ledig kapacitet baseret på skift.
8. Adskil flåden efter zone: modtagelse, opbevaring, plukning, afsendelse og værft.
9. Beslut hvilke sæder der ejes, hvilke der bruges, og hvilke der lejes til peak.
10. Gennemgå planen igen efter enhver ændring af reoler, layout eller tidsplan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange gaffeltrucks skal et 100.000 kvadratmeter stort lager have?

Et almindeligt startområde er 10 til 20 gaffeltrucks, baseret på en lastbil pr. 5.000 til 10.000 kvadratfod. En lagertung bygning med lav gennemstrømning kan have brug for tættere på 10, mens et højhastighedsdistributionscenter med to skift og tung havnetrafik kan have brug for 18 til 20 eller mere. Bekræft antallet med maksimale pallebevægelser pr. time og udstyrscyklustid.

Er én gaffeltruck pr. 5.000 kvadratfod nok?

Det kan være nok til et travlt distributionscenter, men det kan være for få til et e-handelslager med høj kapacitet med smalle ordrevinduer. Det kan være for mange til en langsomtkørende lagerbygning. Forholdet er et benchmark, ikke en erstatning for en arbejdsbyrdeberegning.

Hvordan ændrer skift gaffeltruckantallet?

Flere skift øger normalt antallet af ledige pladser, fordi der er mindre tid til opladning og vedligeholdelse mellem skift. En to-skiftsdrift har ofte brug for 15 til 20 procent mere kapacitet end den samme volumen på et skift. En treskiftsdrift kan have brug for 20 til 25 procent mere, især hvis batteriudskiftning ikke er tilgængelig.

Skal jeg tælle en ekstra gaffeltruck i flåden?

Ja, men behandl det som ledig kapacitet, ikke som et primært sæde. En reserve, der kan afsendes inden for få minutter, er reel kapacitet under et nedbrud. En reserve, der er blokeret bag en anden lastbil eller har et fladt batteri, er det ikke. Reserveforholdet bør afspejle vedligeholdelsessvartiden og kritiskheden af ​​forsendelsesvinduet.

Hvad er forskellen mellem flådeantal og udstyrsmix?

Flådeantal er det samlede antal lastbiler. Udstyrsblanding er antallet af hver type: palleløftere, stablere, reachtrucks, modvægtstrucks og ordreplukkere. Et lager kan have det rigtige samlede antal, men den forkerte blanding, hvilket skaber flaskehalse i én zone, mens en anden zone har inaktivt udstyr.

Hvor ofte skal gaffeltrucktællingen gennemgås?

Gennemgå optællingen mindst én gang om året, og hver gang lageret ændrer reol, gangbredde, skiftemønster, havneplan eller produktprofil. En layoutændring, der tilføjer 20 procent mere rejseafstand, kan reducere produktive ture pr. lastbil og kræve en ekstra enhed, selv når det samlede pallevolumen ikke er ændret.